FECOS

© 2014-2015 Blanche-Negre Web-ansvarlig Kaj Lilliendal Kontakt: info@blanche-negre.com Tlf +33 4 68 20 11 57

Blanche - Negre

Fotos FECOS

Fecos er navnet på det karneval, der hvert år udspiller sig i Limoux, kun 20 km fra Rennes-les-Bains. Men FECOS er ikke noget sædvanligt karneval. Det har dybe rødder tilbage. Måske rækker det helt tilbage til De Eleusinske Mysterier, der havde deres to årlige fester. Den store fest i september måned, og den mindre der varslede forårets komme.

De græske gudinder Demeter og Kore, eller som hun også hed, Persephone, er en central del af disse mysteriespil. Datteren Kore bliver bortført til dødsriget Hades, og her spiser hun af granatæblet og må derfor opholde sig en trediedel af året i underverdenen. Resten af året kan hun være sammen med de øvrige guder på Olympen.

Moderen - Demeter er gudinde for jorden og for høsten. Da hun ikke kan finde Kore efter bortførelsen, nægter hun at lade kornet modne på markerne.

I FECOS fortælles det at "Les Meuniers" - "møllerne" kom tilbage i foråret efter at have solgt deres mel. Det havde været en god forretning, og møllerne strøede om sig med det sidste mel.

En af grupperne i FECOS hedder "Les Meuniers" og grupperne strør om sig med konfetti - mel.

FECOS udspilles over 10 uger - hver week-end. Den sidste aften afholdes en retssag, og den gamle konge bliver dømt og brændt på bålet. En ny konge vælges, og han sørger for at det nye år bliver frugtbart.

Der er så mange ligheder mellem De Eleusinske Mysteriespil og FECOS, så der kan ikke herske tvivl om, hvor FECOS har sine rødder.

Gruppen "Les JOUVES" lørdag morgen d. 21. marts 2015

Gruppen "Les JOUVES" lørdag eftermiddag d. 21. marts 2015

Gruppen "Les JOUVES" lørdag aften d. 21. marts 2015