Læsesalen

Blanche - Negre

Læsesalen

På "Læsesalen" kan du finde de nye bøger, eller bøger som vi mener kunne være gode at læse netop nu. Her er der også link til en Facebook-side, hvor du kan låne, bytte eller købe bøger privat til privat.

Anmeldelse.


Trilogien ”Seeren fra Andalusien”, ”Maria Magdalene” og ”Gral”

Tidligere musiker, nuværende komponist, sangskriver, forfatter og mystiker, Lars Muhl, har med trilogien ”Seeren fra Andalusien”, ”Maria Magdalene” og ”Gral” skrevet nogle spirituelle klassikere, der sætter ham på linie med de største inden for dette felt.

De enkelte bøger kan læses uafhængigt af hinanden, men fremstår som en helhed, når man har læst dem alle 3. Bøgerne kan læses som ren underholdning, men de kan også bruges rent praktisk til spirituel udvikling via de mange fine og detaljerede beskrivelser og vejledninger. Bøgerne er oversat til engelsk og samlet under titlen ”The O Manusctipt” og har allerede vundet stor udbredelse i USA.

Anmeldelse af ”Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl

Bogen beskriver Lars Muhls nedtur fra en musikalsk karriere til et længerevarende sygeleje med fortvivlelsen som fast følgesvend. Redningen viser sig i skikkelse af en seer og healer, der med sin guidning og praktiske anvisninger leder ham ind i en menneskelig og spirituel udvikling af dimensioner.

Dette betyder et opgør med det tidligere liv som musiker og et spring ind i en uvis fremtid, hvor han bliver kastet ud på dybt vand.  Han opgiver sit tidligere tilværelse, inden han har fundet fodfæste i den nye.

Seeren, der har spillet en rolle i et af Lars Muhls tidligere liv, inviterer ham til det fascinerende Katharland, der ligger i Sydfrankrig nord for den spanske grænse. Her udsættes han igennem længere perioder for forskellige prøvelser, som han med stort mod, affødt af dyb nødvendighed, kaster sig ud i. Der er tale om såvel store naturoplevelser som dybdevirkende psykiske og spirituelle oplevelser.

Hudløst og ærligt, med humor og uselvhøjtidelighed fortæller Lars Muhl om sin udvikling, der fører til multidimensionale oplevelser, som han generøst deler med læseren. Vi indvies i hans komplekse tankeverden og ditto følelsesliv og man får øjnene op for, hvilke rigdomme, der venter forude, hvis man har mod til selv at påbegynde rejsen. 

Bogens vekslen mellem fortid, nutid og historisk tid giver en fin dynamik. Lars Muhl skriver med en utrolig intensitet, så man glemmer tid og sted og simpelthen selv befinder sig i handlingen. Man suges ind i fortællingen og vil have mere, da bogen er slut.


Liselotte Aamann


Den første her til højre er Alexander Thom's studier af engelske stensætninger, skibs-sætninger, gravhøje, linier i landskabet og bautasten.


THOM'S FORHISTORISKE KALENDER

I 1955 præsenterede Alexander Thom i en artikel sin teori om, at der i det forhistoriske Storbritannien havde været en kalender i brug - baseret på solens vekslende op- og nedgangspositioner gennem året. Teorien var underbygget af et statistisk materiale bestående af 72 formodede astronomiske sigtelinier registreret på 39 forskellige lokaliteter. Senere udbyggede Thom sit materiale, og da han i 1967 udsendte sin første bog, Megalithic Sites in Britain, kunne han underbygge sin kalender-teori med i alt 261 formodede sigtelinier indsamlet på 145 lokaliteter. De postulerede sigtelinier var fundet i mange forskelligartede anlæg: langs en stenrække, fra centrum af en stenkreds til en udliggersten, fra centrum af en stenkreds til centrum af en anden, mellem to modsat stående sten i en stenkreds, langs gangen af en storstensgrav mm.









Vil du vide mere om A Thom,

så klik på billedet.

Eksempel side  - klik for større billedet

Mikkel Starup mødte vi gennem hans bog "Kulter og mysterieind-vielser". Forfatteren er en meget vidende og levende person, der skriver i et utrolig flot sprog.


Anmeldelse i Kristeligt Dagblad - 2001

"Tidligere fandtes der et omfattende sprog for den usynlige verden. Elverfolket, havfruen, dværgen, dragen og varulven for nu blot at nævne nogle få betegnelser for væsner af den anden verden. Det sprog og de bagved værende fænomener forsøger Mikkel Starup (født 1966) at rehabilitere i sin første bog, »Væsner«.


Han tager den usynlige verdens sprog alvorligt. Han lever selv i en virkelighed, hvor ånden manifesterer sig igennem forskellige væsner. Det virker ud fra bogen, som om dele af hans virkelighedsopfattelse er skabt gennem mødet med væsnernes verden på grund af brug af psykedeliske stoffer. Men den erfaringsverden står ikke alene. »Væsner« er en bog, som er præget af en bred læsning i eventyr, myter og anden litteratur."

Herunder kan du læse et enkelt kapitel fra "PONTIFEX"

© 2014-2019  Blanche-Negre             Web-ansvarlig Kaj Lilliendal               Kontakt: info@blanche-negre.com     Tlf +33 4 68 20 11 57