Blanche - Negre
Mesteren i Visdommens Hus
Titel | Mesteren i Visdommens Hus |
Forfatter | Sus Krassel |
ISBN | 87-916-9932-0 |
Udgivet | 2012 |
Forlag | Blanche-Negre info@blanche-negre.com |
Sprog | Dansk |
Pris | 30 € |
Bogen handler kort fortalt om alle de hændelse, der foregår omkring en kirke i den sydøstlige del af Frankrig: Fra kirkens grundlæggelse omkring 7-800 tallet og frem til de mærkelige begivenheder omkring stedets præst i årene 1885 til 1917 - og årsagerne til, hvorfor den er kendt i dag og vel nærmest er blevet omgæret af en kultlignende opmærksomhed:
- både som restaureret katolsk kirke, - og som et frimurerisk tempel, - og som et sted, hvor besøgende med en esoterisk tilgang til tilværelsen kan nyde stedets og landskabets ubetingede mystik og særegne skønhed.
Vi følger gennem bogens afsnit de begivenheder, der knytter sig til stedet gennem tiderne. Grundigt og flydende beskrevet og fortalt på baggrund af stor viden og indsigt, der hverken overlader noget til tilfældighederne eller glemmer detaljerne, - men samtidig fortalt så levende, så det er en fornøjelse for læseren at følge med i de mange beretninger.
Forfatteren skriver levende, engageret, medrivende og mange steder også poetisk.
Til hjælp for læseren har forfatteren desuden midt i bogen indsat et udførligt symbolleksikon, der både gennem historierne og bygningsgennemgangen er en uvurderlig hjælp for læseren, - samt for den besøgende med bogen i hænderne direkte på stedet og ude i landskabet.
Læseren føres igennem landskaberne, med den lokale Maria Magdalena Kirke i Rennes le Chateau som holdepunkt.
Vi oplever både lokalhistorie og spansk og fransk national historie på tætteste hold.
Vi orienteres levende fortalt om både de religiøses og magthavernes krige og indbyrdes intriger - vold, gru, magtmisbrug, sejre og nederlag.
Og vi føres igennem kirkerummet ved hjælp af en guide, der samtidig med at være overordentlig grundig (ikke en klinke, et ikon, symbol eller et lysglimt er glemt) grafisk og billedmæssigt er så smukt og professionelt tilrettelagt, så det er nærmest er en fryd for læseren at se, opdage og nyde kirkens mange tegn og udenfor landskabets særegne skønhed.
Bogens mange beskrivelser af faktuelle geografiske og historiske kendsgerninger bliver i den sidste tredjedel sat i forbindelse med frimureriet. Både det historiske og det nutidige frimureri. Forfatteren fortæller åbent og informerende om frimureriets historie, og især om det franske frimureri, med udgangspunkt i forfatterens øvrige dramatiske historiske beskrivelser.
Det er overordentlig interessant læsning, fordi opfattelserne om åbenhed om medlemskab af en orden er forskellig i Frankrig og i Danmark.
I Frankrig er frimurerne diskrete og omtaler sjældent deres medlemskab som en logisk konsekvens af den ofte dramatiske historie og den katolske kirkes indflydelse.
I Danmark og i de skandinaviske lande kan man frit rekvirere en liste over medlemmerne af Den Danske Frimurerorden på biblioteket. Mange danske frimurere bærer endda åbent diverse symboler på deres medlemskab - og nogle har endda mærker på bilen.
Frimurerne i hverken Frankrig og i Danmark er dog, på trods af dramatiske og historiske begivenheder gennem tiderne, ikke nogen hemmelig klan, der sniger sig langs murerne. Interesserede i frimureriet kan få en invitation til at overvære dele af møderne, foredrag og bogmesser.
Essensen i frimureriet, selvudvikling, hjælpsomhed og retskaffenhed bliver overordentlig smukt beskrevet i bogens sidste afsnit, som forfatteren kalder "Vejen ad hvilken"!
Kan man så, med forfatterens ord, konkludere, - om den både mystiske og mærkelige kirke også udgiver sig for at være et frimurertempel, - eller er det en, i perioder, velhavende katolsk præsts leg med ikoner og symboler i en fransk landsbykirke til hyggelig og religiøs morskab for sig selv og de nærmeste venner - ja, det må være op til læseren at bedømme.
Læseren af bogen har under alle omstændigheder noget at glæde sig til - og endnu mere ved at besøge det utrolige sydfranske landskab, Occitaniens bjerge og dale, borgene på bjergtoppene, de forhistoriske huler m.m. - foruden alt det udfordrende, som en årvågen besøgende kreativt og fantasifuldt kan drømme om at opleve.
Jørn Martin Steenhold
forfatter, fremtidsforsker
Flere udsagn
Du kan købe bogen her direkte fra forlaget. Brug formularen til venstre.
Eller du kan bestille hos forlaget BOGFORM
© 2014-2019 Blanche-Negre Web-ansvarlig Kaj Lilliendal Kontakt: info@blanche-negre.com Tlf +33 4 68 20 11 57