Rennes le Chateau
Rennes le Chateau er en landsby placeret på en lille bjergtop omgivet af et større plateau. På trods af at kommunen har mindre end 100 indbyggere, og de færreste bosiddende i selve byen, så besøges den af tusindvis i sommerperioden.
Mysteriet om præsten Sauniere er blevet kendt langt ud over Frankrigs grænser bl.a. gennem Da Vinci Mysteriet.
Meget af det, der er skrevet om Rennes le Chateau, er ren fiktion.
"Helligt Blod, Hellig Gral", Plantards Prior de Sion og præsten Saunieres millioner indeholder ikke mange realiteter, men alligevel er der en kerne, en lille orm der stadig gnaver.
Der er noget mystisk og uforklarligt over kirken og den lille landsby, og det tiltrækker mange former for turister. Der er de, der mener, de er reinkarnationer af katharerne, der er de, der måler energi, eller de der ser stedet som et af tempelherrernes skjulesteder for deres rigdomme.
Enhver må gøre op med sig selv, hvad de vil tro på om stedet, men, der er nogle realiteter, enhver skal forholde sig til, hvis du virkelig vil ind bag mysteriets slør.
Familierne Joyeuse og Hautpoul's historie, visigoternes historie, den fransk - spanske grænsekamp og resterne af et ældgammelt naturtempel i området er nogle af de faktorer, du må have med for at trænge dybere ind i mysteriet.
© 2014-2019 Blanche-Negre Web-ansvarlig Kaj Lilliendal Kontakt: info@blanche-negre.com Tlf +33 4 68 20 11 57